Kulturprogram 2025 Sct. Hans Haves kulturprogram 2025
er landet – udforsk det hér!
Stor forårsåbning
17. april 2025
I marts tyvstarter vi med en forsmag på sæsonen
og 17. april slår vi for alvor havelågen helt op!
Fejr din mærkedag
i Sct. Hans Have
Inviter familie og venner til
fejring i havens grønne rammer
Hold møde i haven Hold møde i rekreative og kulturhistoriske
omgivelser i Sct. Hans Have.

Forårsåbning i Sct. Hans Have – 8. marts og 17. april!

Den 17. april kan du sætte stort kryds i kalenderen. Vi slår nemlig denne dag igen havelågen helt op til en sprød ny sæson i haven. Skønne dufte af lokale, økologiske råvarer fra det helt nye køkken vil fylde Strøget, vi inviterer indenfor i den nye indendørscafe og havebutikken i gartneriet bliver selvfølgelig fyldt med fine økologiske forårsblomster og påskegodter. Cafeen byder endnu en gang på dejlig frokost, liflige lemonader, smukke blomsterpyntede kager og en god kop kaffe som altid – og gå ikke glip af oplevelsen af de 18.000 forårsløg der spirer i forsythialunden og på kirkegården til den tid!

Vi synes dog, at der er lang tid til 17. april! Derfor tyvstarter vi med en spirende, spæd forårsåbning alle weekender fra 8.– 30. marts. Kaffevognen er åben og byder på kaffe, en let frokost og lidt til den søde tand og have-butikken vil være fyldt med hornviol, bellis og forglemmigej.

SE ÅBNINGSTIDER HÉR!

Sct. Hans Have har fået ny adresse – men vi flytter altså ingen steder!

Fra 1. marts kan du finde Sct. Hans Have på Urtevænget 14. Vi flytter ingen steder og alle rødder er stadig solidt plantet i jorden – vi får blot ny adresse som en del af forandringerne i bydelen Roskildes rekreative baghave. Der er en fin historie bag vejnavnet. I gammel tid hed området, som haven er en del af, nemlig Urtevængerne, for det var hér at alle grønsager, frugt og urter blev dyrket til hospitalskøkkenet. Med den nye adresse får vi på den måde en lille bid af historien med os videre.

Om Sct. Hans Have

Midt i Nationalparken Skjoldungernes Land finder du Sct. Hans Have. Haven rummer en café, havebutik og et gartneri.

Her har været dyrket grønsager og frugt lige så længe, som der har været psykiatrisk hospital på Sankt Hans – det vil sige i over 200 år.  Sct. Hans have er en socialøkonomisk virksomhed, der med udgangspunkt i stedets særlige historie har som formål at fremme mental sundhed.  

Sct. Hans Haves havekøkken nærer stor kærlighed til vores frodige opland. Vi dyrker selv økologiske bær, frugt, urter og spiselige blomster og samarbejder tæt med egnens dygtige økologiske producenter.

Se hvad der sker i haven!

Der er ofte spændende arrangementer i haven. Alt fra koncerter til rundvisninger og kunst i kapellet. Nogle holder vi selv og andre afholdes af gode folk der bruger haven på forskellige måder.

Du kan altid se hvad der sker i vores kalender, og havens egne events kan du finde billetter til HER!


Sct. Hans Haves venner

Hvis du støtter haven med mindst
250 kr./året bliver du én af Sct. Hans Haves venner.
Med din støtte er du med til at hjælpe udsatte i Danmark, der mistrives, til at se lysere på sig selv og fremtiden.
Læs mere her

Nyhedsbrev

Følg med i, hvad der sker i Sct. Hans Have som en af de første. Tilmeld dig vores nyhedsbrev, og hold dig opdateret på alt dét, som vi går og laver i haven.
Nyhedsbrevene udkommer 6 gange om året.

Tilmeld nyhedsbrev

* Skal udfyldes

Parkering

Parker bilen på P-pladserne ved Bistrup Allé eller ved Roskilde Havn, og nyd gåturen til Sct. Hans Have. På den måde sikrer vi i fællesskab, at Sct. Hans Have forbliver et dejligt, fredeligt og roligt sted – og vi passer på de gamle træers rødder.

sct hans have træer
Tryk på kortet for at se det i større udgave.

Find et dejligt sted at sidde

Du kan nyde maden fra caféen i Det lille drivhus, under pergolaen eller under åben himmel.

Det er ikke muligt at reservere bord i Sct. Hans Haves café – der plejer at være plads til alle.