Vi giver liv til historien og du kan hjælpe med

Kålhaver, grønsagsbede og frugtlunde har omkranset dette sted lige så længe, som der har været psykiatrisk hospital på Sct. Hans – det vil sige i over 200. år.

I dag er Sct. Hans Have en socialøkonomisk virksomhed, der med grobund i stedets særlige historie har som formål at fremme mental sundhed.

Sct. Hans Have inviterer borgere, der står sårbart i livet til at være med til at passe de mange haver.

Når I holder et arrangement i haven, er I med til at støtte fællesskabet i haven af betydning for mange.

drivhus

Gå til have i Sct. Hans Have

Skolebørn der er indlagt i psykiatrien i Region Sjælland har ‚gå til have‛ på skoleskemaet. De får en forståelse for dyrkning af jorden og årets gang ved nærmere tilrettelagte skole-tilbud.

Have-værterne tager hånd om Sct. Hans Have

Med inspiration fra begrebet ”The need to be needed”, har Sct. Hans Have udviklet et særligt havefællesskab. Fællesskabet har vist sig i høj grad at skabe ejerskab og aktivt medborgerskab hos en broget skare af mennesker.

Sct. Hans Have har siden 2014 inkluderet borgere tilknyttet psykiatrien, frivillige og andre mennesker, der står sårbart i livet, i det daglige havearbejde.

Der er arbejdet målrettet på at skabe de bedst mulige rammer og forudsætninger for, at mennesker med vidt forskellige baggrunde og ressourcer kan deltage ligeværdigt i arbejdet med at bevare og udvikle haven.

Fællesskabet udvikler identitet og samarbejdsevne hos borgere, der er meget langt fra arbejdsmarkedet, og den afhjælper stigmatisering og fremmer medmenneskelig forståelse imellem de mange have-værter, der deltager i arbejdet.

Derudover har det stor værdi for alle, at de er med til at bevare og udvikle et smukt hjørne af det store område på Sankt Hans, som rigtig mange mennesker er knyttet til enten gennem deres egen eller deres familiers livshistorie.

Læs mere om projektet Mennesker har brug mennesker her.

„Forløbet har givet mig erfaring i, at der er noget jeg kan. Man bliver inviteret ind i et fællesskab og får lov til at folde de ting ud, man kan. Det har været meget givende.”

– Citat fra ledig i forløb