Inkluderende arbejdsfællesskaber

Med inspiration fra begrebet ”The need to be needed”, har Sct. Hans Have udviklet ”det inkluderende arbejdsfællesskab”. Denne måde at arbejde på har vist sig i høj grad at skabe ejerskab og aktivt medborgerskab hos have-værterne.

Sct. Hans Have har siden 2014 inkluderet borgere tilknyttet psykiatrien, frivillige og andre mennesker, der står sårbart i livet, i det daglige havearbejde.

Der er arbejdet målrettet på at skabe de bedst mulige rammer og forudsætninger for, at mennesker med vidt forskellige baggrunde og ressourcer kan deltage ligeværdigt i arbejdet med at bevare og udvikle haven.

Metoden udvikler identitet og samarbejdsevne hos borgere, der er meget langt fra arbejdsmarkedet, og den afhjælper stigmatisering og fremmer medmenneskelig forståelse imellem de mange have-værter, der deltager i arbejdet.

Derudover har det stor værdi for alle, at de er med til at bevare og udvikle et smukt hjørne af det store område på Sankt Hans, som rigtig mange Roskildeborgere er knyttet til enten gennem deres egen eller deres familiers livshistorie.

“Her kan jeg låne et sundt nervesystem, når mit eget er ude af balance”
Læs hele den fine artikel om Sct. Hans Have, et inkluderende arbejdsfællesskab her