Fjordtur med guide i kajak
I samarbejde med Thomas Woidemann fra Amfibius har du nu muligheden for at komme med på Roskilde Fjord i stabile kajakker. Kajakkerne har plads til 2-3 voksne eller 2 voksne og 2 børn.
Efter en kort instruktion i roning og sikkerhed begiver vi os ud på fjorden i et tempo der tilpasses vejret og deltagerne. Ruten afhænger af vejret. Undervejs får I et par historier og et kig på Roskilde fra vandet.
Vi mødes ved Bådeklubben v. kapellet, Sct. Hans Have kl. 10:00
Sværhedsgrad: 1
Tilmeldingsfrist: 28. august.
OBS: Hvis det tordner og lyner, eller blæser mere end 8 m/s aflyses arrangementet og beløbet refunderes.
Covid-19 retningslinjer:
For at I får en sikker tur, vil vi vaske/afspritte kajakker, pagajer, svømmeveste,etc. inden de uddeles og igen efter hver tur. Det er ikke muligt at låne regntøj så længe der er risiko for Covid-19. Vi sørger for at holde afstand til hinanden. Kom trygt med på tur!
Køb din billet her.