I mørket beder vi solen huske os, særudstilling af Museet for samtidskunst 

Hvornår: 25. august-21. december 2024
Mødested: Sct. Hans Have 

Med efteråret som udstillingsrum præsenterer Museet for Samtidskunst udstillingen I mørket beder vi solen huske os i Sct. Hans Have med værker forskellige kunstnere, der forholder sig menneskets forhold til naturen.  

Tag med på en vandring gennem det rekreative landskab i Sct. Hans Have, hvor 12 værker af 13 både danske og internationale kunstnere bliver en del af naturen i Sct. Hans Haves mange oaser. Værkerne udforsker på hver deres måde menneskets forbindelse til naturen og taler direkte ind i uroen for klimaforandringer og omsorgen for naturen, som efterhånden bor i os alle.

På sanselig og poetisk vis bliver vi mindet om at sænke tempoet og dvæle ved tanken om, hvordan vi kan reparere vores forhold til naturen, os selv og hinanden

Efterårets forvandling
Værkerne i I mørket beder vi solen huske os falder ind i naturens rytme i Sct. Hans Have og skifter udtryk i takt med, at årstiden ændrer sig fra sensommer til efterår og sidenhen vinter. Mange af værkerne er skabt af naturlige materialer som græs, planter og svampe, der løbende tager en ny form, og netop den transformation markeres i udstillingens inddeling i to faser:

Fase 1, hvor forrådskammeret bugner, og værkerne præsenteres i deres første stadie. I denne periode er Sct. Hans Have åben, der er fyldt med liv i haverne, og museets værter står klar til at byde publikum velkommen. Første fase løber fra d. 28. august – 20. oktober.

Fase 2, hvor værkerne er gået i proces med naturen i gradvise tilstande af kompostering og dvale. Her kan publikum opleve værkerne på egen hånd og med en folder som guide gå på opdagelse i udstillingens vinterversion, hvor værkerne tilpasser sig den mere kolde og rå årstid. Denne del kan opleves fra 20. oktober – 21. december, hvor museet byder de mørke dage velkommen med tematiske arrangementer frem til vintersolhverv.

Kunstnere: Annie Sprinkle, Beth Stephens & Dann Disciglio, Maria Finn & Jacob Kamp, Sidsel Bonde, Ida Raselli, Sandra SK Amoabeng, Johanne Hestvold, Tabita Rezaire & Yussef Agbo-Ola, Fabrizio Terranova, Kim Richard Adler Mejdahl.

Læs mere om udstillingen her.

Leave a Comment

Your email address will not be published. Required fields are marked *

Add Comment *

Name *

Email *

Website