Frivillig i Sct. Hans Have

Som frivillig have-vært i haven vil du komme til at arbejde sammen med en broget skare af borgere tilknyttet psykiatrien, havens ansatte og andre frivillige i et skønt fællesskab.

I Sct. Hans Have er de mange have-værter helt uundværlige for at vi kan bevare og udvikle haven. Havens frivillige har titlen ‘Haveværter’ fordi vi er sammen om at være værter og passe på haven i fællesskab.

Der er mange forskellige arbejdsopgaver i Sct. Hans Have, både i weekenden i café, gartneri og havebutik samt i hverdagen, hvor vi dyrker, høster og plejer haven. Som ny havevært vil du altid blive lært op i opgaverne. Vi slutter altid dagene af med en fælles frokost kl. 12.

Som have-vært i Sct. Hans Have er du en del af det inkluderende arbejdsfællesskab, hvor du arbejder sammen med borgere tilknyttet psykiatrien, havens ansatte og andre frivillige. Et helt særligt fællesskab, hvor alle oplever, at være en del af noget væsentligt sammen. Man bliver set og anerkendt.

Behovet for frivillige i haven varierer over året men vi åbner primært for tilmeldinger i februar hvor vi inviterer til et fælles møde for både nuværende frivillige og interesserede. På den måde tager vi sammen hul på en ny sæson og sætter rammerne for året der kommer.

Hold øje med vores Facebook-side om tidspunkter for dette møde og skriv dig op til havens nyhedsbrev for at få invitation til frivilligmødet i din indbakke.

Har du spørgsmål om det at være frivillig i haven, er du altid velkommen til at skrive til frivillig@scthanshave.dk.

Vi glæder os til at møde dig!