Mærkedag i det grønne

Mærkedage som barnedåb, fødselsdage og andre hyggelige sammenkomster bliver flittigt fejret til frokostselskaber i Sct. Hans Haves frodige drivhuse i 2025 fra maj til oktober på lørdage, søndage og helligdage fra klokken 12 til 17.

Til fejring af mærkedage byder vores økologiske køkken på en delikat frokostbuffet, hvor de enkelte retter er bestemt af årstidernes rytme. Til dessert serverer vi smukke blomsterpyntede kager, og sval vin & øl, kolde hjemmelavede lemonader og varme drikke kan nydes under mandel-, fersken- og figentræerne i havens smukke drivhuse.

Vi sørger for lækker mad til dig og dine gæster og fine blomster på bordene fra haven, så I blot skal tilrettelægge dagens program og slappe af i vores frodige omgivelser.

Årets menuer 2025

Vores køkken nærer stor kærlighed til vores frodige opland og samarbejder tæt med egnens dygtige økologiske jordbrugere.

Årstidernes rytme og hvad der er i sæson både i haven og hos vores lokale leverandører dikterer, hvad der er på menuen og den ændrer sig derfor lidt i takt med årets gang.

Du kan se årets forskellige menuer herunder:

Menu for maj og juni

Menu for juli og august

Menu for september og oktober

Vinkort og drikkevarer

Selskaber i haven

Grundlæggende fungerer selskaber i Sct. Hans Have sådan, at der betales en fast leje for ét af vores drivhuse afhængigt at dit gæste-antal.

Hertil vælges så vores sæsonbestemte selskabsmenu som betales pr. kuvert udover drivhus-lejen.

Lejen dækker drivhuset i tidsrummet kl. 12 til 17

Det Lille Drivhus – 27-56 gæster: 5.500 kr.
Glashaven – 15-26 gæster: 4.500 kr.

Vær opmærksom på at dét drivhus du booker i første omgang i det fleste tilfælde ikke kan ændres efter bookingen er endelig.

Sådan booker du

Send en mail med en forespørgsel til info@scthanshave.dk. 

For at vi hurtigst muligt kan behandle din forespørgsel beder vi om at din mail indeholder følgende:

  • Den type arrangement du er interesseret i og anledningen
  • Datoen du kunne tænke dig – skriv også gerne et par alternative datoer, hvis du har mulighed for det.
  • Hvor mange gæster du forventer i bliver på dagen

Vi tager et depositum på 5.000 kr. i forbindelse med booking af selskaber i haven

Vi besvarer din henvendelse, så hurtigt vi kan, men vi er en lille flok på kontoret og der kan derfor være lidt ventetid. Vi takker på forhånd tusinde gange for din tålmodighed!

mærkedage