Frivillig i Sct. Hans Have

Bliv en del af Sct. Hans Have – som frivillig vil du komme til at arbejde sammen med en blandet skare af patienter, medarbejdere og andre frivillige i et skønt fællesskab.

I Sct. Hans Have er de mange frivillige helt uundværlige for at vi kan bevare og udvikle haven.
Der er mange forskellige arbejdsopgaver i Sct. Hans Have, både i weekenden i café, gartneri og butik samt i hverdagen, hvor vi dyrker, høster og plejer haven. Som ny frivillig vil du altid blive lært op i opgaverne. Vi slutter altid dagene af med en fælles frokost kl. 12.

Som frivillig i Sct. Hans Have er du en del af det inkluderende arbejdsfællesskab, hvor du arbejder sammen med patienter, ansatte og andre frivillige. Et helt særligt fællesskab, hvor alle oplever, at være en del af noget væsentligt. Man bliver set og anerkendt.

bliv frivillig
drivhus

Behovet for frivillige i haven varierer over året. I forbindelse med opstart af havens aktiviteter i foråret er der stort behov for frivillige i gartneriet, haven og til klargøring af Det lille Drivhus og Glashaven. I juli/august måned vil der være et stort behov for frivillige til bærpluk – hold øje med vores Facebook-side om tidspunkter for dette. Efter efterårsferien og frem til jul handler det om nedlukning af have til vinter og forberedelse af cafe og julehandel i gartneri og butik.

Har du lyst til at være frivillig i Sct. Hans Have eller har du spørgsmål om det at være frivillig i haven, er du velkommen til at skrive til frivillig@scthanshave.dk

Vi glæder os til at møde dig.